Til Socialrådgiveren

§107

Til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Målgruppe

Botilbuddet er godkendt til nedenstående under MÅLGRUPPE §107  Dog ikke udad reagerende adfærd (da dette ikke kan rummes i Fællesskabet, grundet beboere med stærk angst og opvækstproblematikker netop med vold og aggressiv adfærd.)

Omsorgssvigt

Stressbelastning

Autismespektrum

Anden psykisk vanskelighed

Spiseforstyrrelse

Forandret virkelighedsopfattelse

Skizotypiske lidelser

Udviklingsforstyrret

Beskrivelse af målgruppen:

Tilbuddet i Hellebæk henvender sig primært til borgere med angstproblematikker, stressproblematikker, isolation, socialiseringsproblematikker, Skizotypisk lidelse, Autisme herunder Aspergers Syndrom.

Vores tilbud til borgerne består overvejende i at yde bostøtte/træning, udvikling af færdigheder, kompenserende strategier og personlige kompetencer. Dertil kommer en stor opgave i forhold til forskellige former for pædagogisk dokumentation og koordinerende samarbejde med andre ressourcepersoner. Alt sammen med det fælles fokus, at give borgeren muligheden for størst mulig mestring i eget liv.

En medarbejder i Hellebæk arbejder med beboere der generelt vil have udfordringer med at organisere, overskue og udføre praktiske opgaver. Det primære pædagogiske arbejde er derfor at tilrettelægge en struktureret hverdag, der giver beboerne forudsigelighed og overblik. Det må dog også forventes, at borgerne i perioder vil være udfordret ved udtalt funktionstab, og at man her skal arbejde med borgere med et stærkt begrænset initiativ, tendens til isolation samt mulig psykiatrisk gennembrud og indlæggelse.

Flere af beboerne har kendte komorbide lidelser såsom ADHD, depression, OCD, Tourettes syndrom, bipolar lidelse m.fl. Ydermere kan misbrug af euforiserende stoffer hos enkelte af beboerne forekomme.

Hellebæk er ikke for misbrugere og har en klar holdning og tilgang til et stoffrit virke. Psykiatriske diagnoser og dertil følgende adfærd må forventes at præge en andel af beboerne, og skal dermed også forstås som en del af vores kerneydelse. I Hellebæk er vi ikke behandlende, men skal konstant forholde os til egen praksis når vi oplever borgere med udtalte problemstillinger inden for ovennævnte. Ofte bliver opgaven at etablere et samarbejde mellem borger og behandlingssystem.

Ved psykiatriske gennembrud opleves ofte adfærdsændringer, som både kan virke voldsomme og stærkt grænseoverskridende. Udad reagerende adfærd er ikke en del af profilen hos beboerne. Det er afgørende at man som medarbejder evner at distancere sig fra det personlige, og forholde sig professionelt til opgaven. Man skal som medarbejder overveje de udfordringer dette må kunne medbringe, og have en forståelse for dette som et grundvilkår.

På sigt mener vi at dette bidrager til beboerens integration i samfundet. På lang sigt mener vi at dette bidrager til beboerens integration i samfundet.

Ud fra en community baseret og ressourceorienteret tilgang.
Udgangspunktet fra community baseret støtte, er udsprunget fra community psychology, jf. Peter Berliner.

Vi skaber målrettet et fællesskab.

Fællesskabet har traditioner, kulturelle aktiviteter og naboer der hjælper hinanden. Formålet er at bidrage til en oplevelse af at ”høre til”. Beboeren oplever at den sociale og medmenneskelige støtte, omsorg og mulighed for hjælp til materielle udfordringer er til stede, som en naturlig del af fællesskabet