Tilgange og metoder
Vi arbejder
Ud fra en community baseret og ressourceorienteret tilgang.
Udgangspunktet fra community baseret støtte, er udsprunget fra community psychology, jf. Peter Berliner.
Vi skaber målrettet et fællesskab.
Fællesskabet har traditioner, kulturelle aktiviteter og naboer der hjælper hinanden.
Formålet er at bidrage til en oplevelse af at ”høre til”. Beboeren oplever at den sociale og medmenneskelige støtte, omsorg og mulighed for hjælp til materielle udfordringer er til stede, som en naturlig del af fællesskabet.
Målgruppe
Social færdighedstræning
Social læring
Relationel
Anerkendende
Low arousal
Strukturpædagogisk
Måltidsstøtte
S.M.A.R.T mål
Fokus:
- af institutionaliserende
- empowerment
- de materielle, sociale og diskursive (sproglige) forhold, der udgør konteksten
Relationer og anerkendelse:
- En relations pædagogisk metode har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.
- En anerkendende pædagogik på botilbuddet har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte.
Relationer og anerkendelse er et redskab i det pædagogiske arbejde på botilbuddet, som handler om at skabe områder af fælles opmærksomhed. Som relations kompetente pædagoger/medarbejdere møder vi beboeren i forhold til deres personlige og sociale handlekompetencer. Vi tager ansvaret for at etablere mødet, og vi justerer vores opmærksomhed i forhold til beboerens niveau og kompetencer.
Kvaliteten af samspillet i det pædagogiske rum mellem beboer og os som pædagoger er altafgørende for, at vi kan være en samarbejdspartner i beboerens udvikling og læring. Det pædagogiske møde bygger på positivitet og anerkendelse, som vi mener åbner for glæden, stimulerer de positive oplevelser og støtter beboeren i deres udvikling. Jf. Low arousal og indlæring
Den anerkendende metode på botilbuddet defineres som en respektfuld tilgang til andre menneskers liv, livsforståelser og livshåndteringer, uden bedømmelser, men med fokus på den andens intentioner. Det pædagogisk anerkendende møde handler for os om, at respondere på beboerens intentioner og initiativer. Det er at se og vise at man ser det beboeren vil, og forsøger, og det beboeren oplever som vigtigt. Anerkendelse er ikke ros eller andre former for bedømmelse af beboerens præstationer. Et anerkendende møde er et møde, hvor også det svære ses og bemærkes, men med grundlæggende respekt.
For i nogle situationer er negligering af folks problemer ikke at tage dem alvorligt. Jvf. Jacob Mosgaard
For at kunne være anerkendende, skal vi kunne sætte os i den andens sted for en stund. Vi skal indbyrdes kunne rumme hinandens forskelligheder. Vi skal kunne anerkende hinanden og være åbne overfor, at vi kan have to forskellige udgangspunkter og opfattelser af samme situation.
Dette indebærer at vi kontinuerligt arbejder med selvrefleksion og afgrænsning. Disse stiller krav til, at vi selv tager ansvar for os selv, samt at vi er i stand til at lære af og reflektere over os selv i relationen.
Vi har et fagligt ansvar for relationen:
Når det handler om en pædagog-beboer relation, er det pædagogen der har ansvaret for kvaliteten af relationen. Vi forstår at magten til at definere relationens regler, hvad der er rigtig og forkert, hvad der er legitimt, normer osv ligger hos pædagogen/medarbejderen.
SMART Mål
SMART målene ses som en operationalisering af indsatsmålene i kommunens handleplan og SMART målene er nogle, der arbejdes aktivt og udviklende for at opnå. Processen omkring omsætningen af indsatsmålene til udformningen af SMART målene er grundlæggende vigtige, fordi SMART målene med konkrete handleanvisninger og retningslinjer for dokumentationen, er et centralt omdrejningspunkt for en professionel, konsistent og fagligt baseret pædagogik, hvor der også sker en systematisk videns opsamling.
SMARTe MÅL er:
Specifikke
Målbare
Attraktive
Realistiske
Tidsbestemte
Low arousal
Med afsæt i ”Low Arousal” samarbejder vi med beboeren på en måde, hvor vi har fokus på at minimere eller helt undgå konflikter og konfrontationer med problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd.
Vi forstår konflikt rummet som et kommunikationsrum – hvor problemskabende adfærd ofte ses som en reaktion på de krav, som beboerne i perioder kan have svært ved at indfri, og som derfor medfører konflikter og problemskabende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation.
I et ”Low Arousal” og ikke konfronterende perspektiv, undersøger vi, hvilke krav, vi med fordel kan ændre, så konflikterne bliver mindsket, og beboeren igen får energi og overskud til at udvikle sig. Personalet lærer beboeren så godt at kende, at de kan aflæse signaler om, hvornår der er brug for ekstra støtte og tilpasning af kravene, så vi mindsker eller helt undgår konflikter.
Samarbejdet med beboeren er altså en dynamisk proces, hvor personalet hele tiden analyserer og forsøger at sætte sig ind i beboerens situation og danne hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår. Når hypoteserne er dannet, aftales og afprøves mulige interventioner. Det vurderes herefter, om det har haft en effekt, eller om en ny intervention er påkrævet. Konkret taler vi til beboeren i korte klare beskeder.
Vi stiller krav, vi vurderer, beboeren kan honorere, og vi begrænser mængden af krav og vi følger et fast ugeskema. Alle disse tiltag giver en overskuelig, tryg og positiv hverdag, trods nedsatte kognitive færdigheder.
Social færdighedstræning
Social færdighedstræning er en metode på botilbuddet, hvor pædagogen/medarbejderen støtter en beboer med psykiske funktionsnedsættelser i at optræne, udvikle eller fastholde personlige og sociale færdigheder. Færdigheds træningen foregår gennem samtaler, hjemmeøvelser, samt træning af problem- og konfliktløsningsstrategier (social træning). Social færdighedstræning handler ligeledes om at kunne genkende egne og andres følelser, at kunne udholde følelser (både negative og positive), at kunne regulere følelser og at kunne aflæse sociale situationer og kommunikere hensigtsmæssigt i de forskellige situationer.
Metoden er valgt fordi vi ofte oplever at tilbuddets beboere har en fælles udfordring omkring at begå sig socialt indenfor samfundets vedtagne normer.
Der arbejdes sammen med beboeren omkring mål og delmål – således at de færdigheder der trænes har en tydelig direkte sammenhæng med beboerens ønsker. Jvf. SMART Mål
Eks: at vi har mulighed for *social træning i små doser.
* Social træning tager afsæt i at beboerne ikke altid ved hvad de “sætter i gang” hos andre.
Eksempler i arbejdet på botilbuddet omkring social træning:
”når du gør x så sker der y”.
”Når du siger sådan, så kommer jeg til at tænke sådan”.
Vi arbejder med små forstyrrelser og små reguleringer.
Effekten vi oplever, er at borgeren bliver i stand til bedre at kunne begå sig socialt i den fremtid som beboeren drømmer om.
Indsatsen evalueres ved mundtlig opfølgning på resultaterne for borgerne. Der laves løbende skriftlig opfølgning på resultaterne for beboerne i institutionens dagbogsprogram.
For mange beboere kan social færdighedstræning være et godt redskab i arbejdet med at føle sig mere sikker, kompetent og tryg i sociale situationer. Et vigtigt mål er, at beboeren bliver bedre til at træffe selvstændige, velbegrundede og velovervejede beslutninger og holde fast i sine meninger og holdninger.
Strukturpædagogik
Strukturpædagogik har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i en persons hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig. Det særlige fokus på struktur, bunder i en forståelse af at de fleste beboere ikke har en stærk indre struktur. Vi arbejder ikke blot med faste dags og ugeskemaer. Det er teamets opgave at skabe strukturen omkring beboeren, for netop at skabe tydelige og genkendelige rammer at færdes i.
Struktur drejer sig om, at rammerne er tilrettelagt på en velgennemtænkt måde. Det betyder blandt andet, at der er skabt et sæt af tilbagevendende hændelser i dagligdagen, som er præget af rutiner og stabilitet, og via disse skabes mulighed for overblik.
En struktur skal tilpasses den enkelte, således at den får en gavnlig kvalitet med henblik på, at beboerne skal kunne videreudvikle sine kompetencer ud fra.
Måltidsstøtte
Botilbuddet bruger måltidsstøtte som en pædagogisk støtte og hjælp, i samarbejde med behandlende organ og beboeren.
Vi eksternaliserer spiseforstyrrelsen – således at beboeren, kan se sig selv som adskilt fra spiseforstyrrelsen hvilket åbner op for at vi kan arbejde med 2 forskellige pædagogiske tilgange:
- Etablere alliance, fælles forståelse og samarbejde med det enkelte menneske, omkring fremtidsdrømme, ønsker, håb, ressourcer og kompetencer.
- Skabe en stram strukturel pædagogisk struktur, der giver spiseforstyrrelsen så lidt plads, som det er muligt. Etablere en tydelighed over for spiseforstyrrelsen, der begrænser den og giver den så få udviklingsmuligheder som muligt.
